Førslev Forsamlingshus

Bordopsætning Førslev Forsamlingshus

Madpigerne har siden år 2011 forpagtet Førslev Forsamlingshus ved Haslev, hvor vi bor til daglig og laver vor attraktive mad i det store moderne køkken. Vi har et godt samarbejde med forsamlingshusets ejere og medlemmer, og har hvert år arrangementer og aktiviteter, der er til glæde og gavn for lokale beboere.

De nyistandsatte lokaler danner rammen om mange arrangementer og events, og du kan leje selskabslokalerne når du skal holde fest og få os med i pakken. Centralt placeret mellem Haslev, Ringsted, Næstved og Køge og med gode tilkørselsveje med under en times kørsel fra det meste af Sjælland inklusive København, Falster, Lolland og Møn, er det det nemt og hurtigt at komme til os.

Skal du f.eks. holde 🎉 familiefest, julefrokost, konfirmation, fødselsdagsfest, bryllup, jubilæum, reception eller gensynsfest med skolekammeraterne kan vi klare det hele for dig som færdigpakket løsning. De store selskabslokaler kan nemt omdannes til dansesal, så I kan feste til langt ud på natten. Spørg os om mulighederne!